Metodeudvikling og innovation
Metodecentrets fulde navn er Center for Innovation og Metodeudvikling for den specialiserede sociale indsats i Danmark.
Metodecentret blev etableret som en selvejende institution den 1. juni 2010 af Region Midtjylland, samt Århus, Herning, Skanderborg, Viborg og Randers kommuner. Du kan læse mere om centrets organisering og bestyrelse her.
Vi deltager i udvikling og spredning af metoder og innovative løsninger, der kan bidrage til at effektivisere og forbedre ressourceudnyttelsen på det specialiserede socialområde. De sociale tilbud skal kunne levere mere kvalitet for færre midler i fremtiden. Læs vores aktivitetsprogram for 2012 her.
Metodecentrets arbejde er baseret på fire spor:
Vi udvikler nye metoder til det sociale område
Vi bidrager til at sprede og implementere nye og kendte metodeprogrammer
Vi udvikler og driver dokumentationsprogrammer
Vi støtter kompetenceudvikling og forskning på det sociale område


